Decadent åbner flagship butik i København
Decadent slår inden længe dørerne op for egen Flagship Store i St. Regnegade i København.
St. Regnegade 3, adressen for Decadents nye Flagship Store, har tidligere huset Rützou og senest Karen by Simonsen.
- Det er med stor glæde, at jeg kan løfte sløret for, at Decandet åbner flagship store. At få egen butik, hvor Decadents univers kan blive foldet ud, har længe været en drøm. Vi har ventet på, at det helt rigtige lokale skulle dukke op, og det er nu endelig lykkedes og faldet på plads.” fortæller ejer og kreativ direktør for Decadent Karina Mundt Holst.
Decadent er kendt for sine tasker i eksklusive kvaliteter. Flere af de klassiske modeller er at finde i mere end 40 forskellige farver og hele kollektionen vil være til display i den kommende butik side om side med Decadents skokollektion.